Juridisk gennemgang afventer
Flag: Forfatter: WordPress tilskrev artiklen webredaktøren; juridisk forfatter skal bekræftes · Kilden nævner NemID; opdateret til MitID, da NemID er udfaset. Bekræft formuleringen 'MitID og lignende adgange'. · Kilden skriver, at afdødes konti 'lukkes'; omskrevet til 'spærret', som svarer til bankernes praksis. Bekræft. · Kilden skriver, at bedemanden sørger for anmeldelse til skifteretten. Bekræft, at det stadig beskriver forløbet korrekt (dødsanmeldelse og skifterettens henvendelse til de pårørende). · Begravelseshjælp: betingelser og beløb reguleres årligt. Artiklen nævner ingen beløb, men henvisningen til ansøgning via borger.dk bør bekræftes. · Skifteformer: kilden nævner kun privat og offentligt skifte (bobestyrerbo). Boudlæg, ægtefælleudlæg og uskiftet bo omtales ikke. Bekræft, at forenklingen er acceptabel, og om 'offentligt skifte' skal erstattes af 'bobestyrerbo'. · Friarv 75 % / tvangsarv 25 % følger arveloven, men artiklen nævner hverken beløbsgrænsen for livsarvingers tvangsarv (reguleres årligt) eller fordelingen mellem ægtefælle og livsarvinger. Bekræft, at beskrivelsen er tilstrækkelig. · Forklaringen '(børn, børnebørn osv.)' ved livsarvinger og eksemplet 'fx en ægtefælle' ved 'efterlevende' står ikke ordret i kilden.Et dødsfald rejser mange praktiske og juridiske spørgsmål på et tidspunkt, hvor overskuddet ofte er lille. Her er fem ting, der er gode at vide om de første skridt, fra anmeldelsen af dødsfaldet til behandlingen af boet og reglerne om arv.
1. Bedemand og dødsanmeldelse
Efter et dødsfald er det almindeligt, at de pårørende kontakter en bedemand. Bedemanden sørger for begravelsen og for, at dødsfaldet bliver anmeldt til skifteretten.
Er visse betingelser opfyldt, er det muligt at søge om begravelseshjælp via borger.dk.
2. Lukning af konti
Afdødes bankkonti, MitID og lignende adgange bliver som udgangspunkt spærret, når dødsfaldet er anmeldt. Er der en efterlevende, fx en ægtefælle, er det en god idé at sikre, at fremtidige indtægter ikke automatisk bliver sat ind på de spærrede konti.
3. Rådighed over ejendele
Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, må pårørende og arvinger ikke råde over afdødes ejendele. Det betyder, at de ikke må:
- dele eller sælge afdødes ting
- betale afdødes regninger
- på anden måde råde over den efterladte arv.
Skifteretten kan dog i visse tilfælde give arvingerne adgang til afdødes bolig.
4. Skifteretten
Når dødsfaldet er anmeldt, tager skifteretten stilling til, hvordan boet skal behandles, herunder om skiftet skal ske privat eller offentligt.
Ved et privat skifte er det arvingerne selv, der fordeler arven. Det kræver, at visse betingelser er opfyldt. Mange arvinger vælger at få hjælp af en advokat til at gennemføre fordelingen.
Ved et offentligt skifte er det en bobestyrer, der behandler boet.
5. Arv og testamente
Din formue er omfattet af arveloven, uanset om du efterlader dig et testamente eller ej. Arveloven fastlægger, hvad du kan bestemme over i et testamente, og hvordan.
Arveloven skelner mellem to typer arv: friarv og tvangsarv.
- Efterlader du dig en ægtefælle og/eller livsarvinger (børn, børnebørn osv.), kan du i et testamente bestemme over 75 % af din formue. Det er friarven.
- De resterende 25 % skal fordeles mellem din eventuelle ægtefælle og dine livsarvinger. Det er tvangsarven.
- Efterlader du dig hverken ægtefælle eller livsarvinger, kan du bestemme over hele din formue i et testamente.
Det er en god idé at søge juridisk rådgivning, så du får et retvisende overblik over, hvad du kan bestemme, og hvad dine arvinger har krav på.
Kilder: Borger.dk , Danmarks Domstole , Retsinformation (arveloven)
Artiklen er generel information og ikke rådgivning om din konkrete sag. Reglerne kan være ændret, siden artiklen blev skrevet.