Intern forhåndsvisning. Oplysninger markeret som ubekræftede skal godkendes, før siden offentliggøres.

Arv og dødsfald

5 gode råd ved dødsfald

Et dødsfald rejser mange praktiske og juridiske spørgsmål midt i sorgen. Her er fem ting, der er gode at vide om de første skridt, fra anmeldelsen til skifteretten og reglerne om arv.

En lys skandinavisk stue med sofa og planter

Et dødsfald rejser mange praktiske og juridiske spørgsmål på et tidspunkt, hvor overskuddet ofte er lille. Her er fem ting, der er gode at vide om de første skridt, fra anmeldelsen af dødsfaldet til behandlingen af boet og reglerne om arv.

1. Bedemand og dødsanmeldelse

Efter et dødsfald er det almindeligt, at de pårørende kontakter en bedemand. Bedemanden sørger for begravelsen og for, at dødsfaldet bliver anmeldt til skifteretten.

Er visse betingelser opfyldt, er det muligt at søge om begravelseshjælp via borger.dk.

2. Lukning af konti

Afdødes bankkonti, MitID og lignende adgange bliver som udgangspunkt spærret, når dødsfaldet er anmeldt. Er der en efterlevende, fx en ægtefælle, er det en god idé at sikre, at fremtidige indtægter ikke automatisk bliver sat ind på de spærrede konti.

3. Rådighed over ejendele

Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, må pårørende og arvinger ikke råde over afdødes ejendele. Det betyder, at de ikke må:

  • dele eller sælge afdødes ting
  • betale afdødes regninger
  • på anden måde råde over den efterladte arv.

Skifteretten kan dog i visse tilfælde give arvingerne adgang til afdødes bolig.

4. Skifteretten

Når dødsfaldet er anmeldt, tager skifteretten stilling til, hvordan boet skal behandles, herunder om skiftet skal ske privat eller offentligt.

Ved et privat skifte er det arvingerne selv, der fordeler arven. Det kræver, at visse betingelser er opfyldt. Mange arvinger vælger at få hjælp af en advokat til at gennemføre fordelingen.

Ved et offentligt skifte er det en bobestyrer, der behandler boet.

5. Arv og testamente

Din formue er omfattet af arveloven, uanset om du efterlader dig et testamente eller ej. Arveloven fastlægger, hvad du kan bestemme over i et testamente, og hvordan.

Arveloven skelner mellem to typer arv: friarv og tvangsarv.

  • Efterlader du dig en ægtefælle og/eller livsarvinger (børn, børnebørn osv.), kan du i et testamente bestemme over 75 % af din formue. Det er friarven.
  • De resterende 25 % skal fordeles mellem din eventuelle ægtefælle og dine livsarvinger. Det er tvangsarven.
  • Efterlader du dig hverken ægtefælle eller livsarvinger, kan du bestemme over hele din formue i et testamente.

Det er en god idé at søge juridisk rådgivning, så du får et retvisende overblik over, hvad du kan bestemme, og hvad dine arvinger har krav på.

Kilder: Borger.dk , Danmarks Domstole , Retsinformation (arveloven)

Artiklen er generel information og ikke rådgivning om din konkrete sag. Reglerne kan være ændret, siden artiklen blev skrevet.

Læs mere om

To personer ved et bord med kaffe

Generelt · · 3 min. læsning

7 gode råd når du skal skilles

Skal du skilles, er der en række praktiske og juridiske forhold, du bør have styr på tidligt. Her er syv råd om alt fra ansøgningen til bolig, økonomi, børn, arv og bodeling.

Læs artiklen
En voksen og et barn holder i hånden udenfor

Børn og skilsmisse · · 2 min. læsning

Børn og skilsmisse

Når I går fra hinanden og har børn sammen, skal I tage stilling til forældremyndighed, bopæl og samvær. Her er fire ting, du bør vide, før I indgår aftaler.

Læs artiklen

Skal vi tage en snak om din situation?

En gratis og uforpligtende telefonsamtale på cirka 15 minutter, hvor vi sammen får overblik over din situation og dine muligheder. Du binder dig ikke til noget.